Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-eksperter giver deres bud på, hvem der overtager roret i Arsenal

30.04.2018 Kl. 15:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger annoncerede for lidt over en uge siden, at han stopper i Arsenal efter 22 år i klubben. The Gunners skal dermed på jagt efter en ny mand til posten, hvem skal det være? 

De engelske medier har allerede bragt et hav af navne i spil, men kun én mand kan overtage roret. 

Fire af Sky Sports' eksperter giver her deres bud på, hvem Arsenal skal ansætte: 

Paul Merson: Brendan Rodgers (Celtic)

Jeg håber, at Rodgers afløser Wenger. Jeg kan godt lide ham og hans spillestil. Liverpool var tæt på at vinde mesterskabet med ham, og han har erfaring fra store klubber. Derudover har han et godt kendskab til Premier League. Luis Enrique er også i spil, men de skal skynde sig, hvis de vil have fat i ham, da Chelsea også er interesseret. Det vigtigste er, at de får en manager, der kan være i klubben i mange år. 

Charlie Nicholas: Massimiliano Allegri (Juventus)

Mange mener, at den nye manager skal have et tilhørsforhold til klubben, men det havde Arsene Wenger ikke, da han kom til. Allegri har et godt ry, og hans Juventus-hold spiller flot fodbold og har en stærk defensiv. 

Phil Thompson: Luis Enrique (klubløs) 

Luis Enrique er et let valg for mig. Han passer perfekt til Arsenals filosofi og har en god alder. Derudover er han uden klub, så det er meget lige til for mig. 

Matt Le Tissier: Eddie Howe (Bournemouth) 

Jeg ville elske at se en ung engelsk manager få chancen. Alle vil gerne have et stort navn, men det er ikke altid sagen. Jeg mener, at Eddie Howe fortjener at få chancen. Det er måske lidt kontroversielt, men han har bevist sit værd i Premier League og er klar til at tage det næste skridt. 

Annonce