Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-ekspert: Harry Kane var dårlig mod Tunesien

Af Pelle Rigtrup
20.06.2018 Kl. 16:22
Totttenhams Harry Kane scorede to mål og blev matchvinder for England mod Tunesien, men Sky-ekspert Paul Merson mener, at angriberen spillede en dårlig kamp.

Harry Kane blev den store helt for England, da han afgjorde VM-opgøret mod Tunesien med en scoring til 2-1 i dommerens tillægstid. 

Tottenham-angriberen sparkede dermed VM i gang med to mål, da han også scorede den første kasse, men Sky Sports' Paul Merson er ikke imponeret over Kanes præstation: 

– Hvis jeg skal være helt ærlig – og jeg er stor fan af ham – så synes jeg, at han var dårlig, fortæller Merson til Sky Sports. 

– Han scorede to mål, men han skal gøre mere end det. Han er ikke en Gary Lineker, der skal røre bolden to gange og score. 

– De har brug for, at Kane holder fast i bolden, involverer sig og sætter sine medspillere op. Det gjorde han ikke. 

Med sejren ligger England på 2. pladsen i gruppen bag Belgien, der besejrede Panama med 3-0. Næste opgave for The Three Lions er mod netop Panama på søndag kl. 14.00. 

Annonce