Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-ekspert har spottet ændring i Mané-præstationer

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.07.2020 Kl. 08:03
Sky-eksperten Graeme Souness udpegede i går én Liverpool-spiller, der specielt afveg fra sit vante jeg i opgøret mellem Arsenal og Liverpool.

Liverpool har ikke været i ottende gear, siden genstarten af sæsonen, hvor mesterskabet tidligt kom i hus.

Motivationen virker forståeligt nok svær at finde frem for Liverpool-profilerne, der efter gårsdagens nederlag til Arsenal officielt har misset muligheden for at ende på 100 point eller flere.

Senegalesiske Sadio Mané er trods en scoring i går blandt de Liverpool-stjerner, der ikke helt har lignet sig selv, siden mesterskabet. Dette udsagn tør siges, at Sky-ekspert Graeme Souness er enig i, hvilket han i går kommenterede i en udtalelse, der forsigtigt langede ud efter Manés useriøse attitude.

– Mané er et godt tegn på Liverpools dvale. Han havde i kampen et par wrestling-kampe med Holding, og da han efterfølgende blev filmet, gik han og smilede og så fornøjet ud.

– Under almindelige omstændigheder går Mané til krig på en fodboldbane, han smiler ikke. Han kan ikke vente til anden halvleg for at komme efter dig, og dette viser meget godt, hvordan Liverpool er sunket ned i stolen.

The Reds har lidt fire pointtab i deres seneste syv Premier League-kampe.

Annonce