Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Conte kan erstatte Ranieri i Roma

Af Kalle Thue Gregersen
25.04.2019 Kl. 16:06
Ifølge Sky Sports er Roma interesseret i at gøre Antonio Conte til deres nye manager til sommer.

Claudio Ranieri står i spidsen for Roma, efter han tog over for Eusebio Di Francesco i marts. Den tidligere Leicester-træner fik en kontrakt frem til sommer, men han har kun vundet tre ud af syv kampe. 

Derfor er Roma begyndt at se sig rundt efter alternativer, og ifølge Sky Sports er Antonio Conte nu kommet ind i billedet. 

49-årige Conte har ikke fungeret som manager, siden han blev fyret i Chelsea i sommer og blev erstattet af Maurizio Sarri. Conte har tidligere udtrykt, at han har et ønske om at vende tilbage til Serie A.

Conte befinder sig i øjeblikket i en sag med Chelsea, der vedrører økonomien af det sidste år af hans kontrakt med Chelsea, og de to parter har endnu ikke fundet en løsning. Sagen forhindrer dog ikke Conte i at takke ja til et andet managerjob. 

Annonce