Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Adskillige Premier League- og Serie A-klubber venter på Wilshere

Af Mads Bye Marboe
18.06.2018 Kl. 15:38
Klubber fra både Premier League og Serie A står klar til at hente Wilshere, hvis han vælger at forlade Arsenal.

Jack Wilsheres kontrakt med Arsenal udløber denne sommer, og englænderen har endnu ikke sat sin underskrift på en kontraktforlængelse.

Ifølge flere engelske medier har Wilshere endda besluttet sig for at takke nej til det tilbud, som klubben er kommet med, og det er gode nyheder for adskillige klubber fra både ind- og udland.

Sky Sports melder nemlig, at hele syv klubber fra Premier League og Serie A er interesserede i at hente Wilshere, hvis han vælger at lade sin kontrakt med The Gunners løbe ud.

Disse klubber skulle angiveligt være Crystal Palace, West Ham, Everton, Wolves, Juventus, AC Milan og Sampdoria, og midtbanespilleren står således med masser af muligheder på hånden.

Wilshere spillede 38 kampe for London-klubben i sidste sæson.

Annonce