Skulle jeg ikke have sagt: Van Dijk fortryder udtalelse
Carabao Cup-finalen var kun lige færdigspillet, og Liverpool-spillerne havde løftet trofæet, da Virgil van Dijk sagde noget, som han nu fortryder.
– Og de troede, jeg var færdig.
Sådan lød ordene fra Liverpool-anføreren, som han altså nu fortæller til The Telegraph, at han fortryder.
– Jeg skulle ikke have sagt det, siger hollænderen og uddyber.
– Jeg ønsker ikke at have de forkerte intentioner. Det var en del af følelserne, der kom ud af mig, fordi der var så mange følelser i min krop den dag.
Topprioritet: Liverpool vil handle i Bayern
Virgil van Dijk har i denne sæson leveret mange sublime præstationer for Liverpool, og han har formået at komme tilbage på et højt niveau efter en undervældende 2022/23-sæson.
– Sidste sæson var skuffende. Ikke skuffende på en måde, at jeg var dårlig, fordi det følte jeg slet ikke. Jeg var bare under mit niveau, og sammenhængen var der ikke.
– Jeg forstår til fuldt ud den støj, der fulgte med, men jeg er et menneske, og jeg ikke immun over for det. Der var nogle følelser den dag, men jeg skulle ikke have sagt det.
Van Dijk fortæller blandt andet også, at han nød godt af sommerpausen for at finde tilbage til sin form.
Han forklarer også sin træningsdedikation med inspiration i stjernenavne som Lebron James, Roger Federer og Tom Brady.