Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Skulle bevise mit værd efter debut-nederlag

04.09.2014 Kl. 12:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Brendan Rodgers fik købt venstrebacken Alberto Moreno i Sevilla denne sommer, men spanieren fik ikke sin drømmedebut mod Manchester City for ti dage siden. 

Den efterfølgende weekend fik Moreno sat sit navn fast i Liverpool-trøjen efter et flot mål mod Tottenham Hotspur i Merseyside-klubbens 3-0-sejr på White Hart Lane. 

– Efter at have fået min debut, hvor vi tabte til City, havde jeg noget at bevise, udtaler Moreno til klubbens officielle hjemmeside. 

– Da jeg stjal bolden fra Andros Townsend, tænkte jeg kun på at komme frem til deres mål og score. Jeg var fuldstændig ligeglad med, hvor mange meter jeg skulle løbe. 

– Jeg håber ikke, det var mit eneste af slagsen, da mit mål er at kunne dedikere endnu flere til Liverpool-fansene. 

22-årige Alberto Moreno har spillet i Sevilla gennem hele sin karriere. For to år siden blev han indlemmet i førsteholdstruppen, hvor han nåede at få 45 optrædener og score tre mål. 

Annonce