Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skuffet Conte: Vi burde have vundet

12.02.2017 Kl. 16:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea startede forrygende, da de tidligt i kampen slog kontra og bragte sig foran ved Pedro Rodríguez. Efter 24 minutters spil blev der dog udlignet, da Robbie Brady på fremragende vis sendte et frispark ind bag Thibaut Courtois i Chelsea-buret.

Kampen endte 1-1, og Burnley fortsatte deres imponerende hjemmebanestatistik. Chelsea-manager Antonio Conte var skuffet over, at Chelsea ikke kunne besejre oprykkerne.

– Vi skal være skuffede med det ene point, fordi vi skal vinde den her slags kampe. Det er en skam. Vi startede rigtig godt, siger Conte ifølge BBC.

– Nu er det vigtigt, at vi starter forfra. Vi tager det ene point, men vi er skuffede. Vi fortjente at vinde i dag.

– Anden halvleg blev en fysisk kamp med lange bolde. Vi kender ikke den slags spil. Det er ikke nemt her. De har taget 29 point på hjemmebane.

Conte anerkender, at der stadig er lang vej endnu. Med 13 runder tilbage har Chelsea 10 point ned til nummer to. Et forspring, der kan komme ned på otte point, hvis Manchester City besejrer Bournemouth mandag.

Annonce