Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
SKUFFELSE: Manchester United kunne ikke nedbryde Southampton
Manchester United var under pres i dagens opgør på hjemmebane mod Southampton, for der skulle nemlig tre point til for at generobre andenpladsen fra Chelsea, der tidligere udraderede Stoke med 5-0.
Kampens startede relativt jævnt, og Romelu Lukaku fik headet bolden mod mål, men den gik lige over. Få minutter senere blev spillet indstillet, da selvsamme Lukaku måtte udgå med en hovedskade.
I steder blev Marcus Rashford skiftet ind, og efter 25 minutters spil var han lige ved at bringe United i front. Rashford ville dog have bolden over til højrebenet, og så løb chancen ud i sandet.
United havde styr på kampen, men hver gang de kom frem til chancer, blev det ikke til mere end det.
Efter pausen var det Southampton, som kom mest klar ud, og Shayne Long havde bragt dem i front, hvis det ikke var for en refleksredning af David De Gea.
Kampen bølgede lidt frem og tilbage, men det virkede ikke til, at noget hold havde lige dét ekstra, som der skulle til for at score.
Paul Pogba fik faktisk prikket bolden i nettet, men han var offside, og så forblev kampen 0-0 indtil slutfløjt.
Manchester United ligger dermed nu på tredjepladsen med et point op til Chelsea.
Annonce