Skriver historie: Tottenham-stjerne slår Premier League-rekord
Der blev skrevet Premier League-historie på Etihad Stadium lørdag aften.
Manchester City tabte med hele 0-4 til Tottenham, og samtidig blev Yves Bissouma den spiller i Premier League, der hurtigst har fået et gult kort.
LÆS OGSÅ: Kæmpe lussing: Manchester City taber for FEMTE gang i streg
Efter bare 14 sekunders spil måtte kampens dommer John Brooks notere Bissouma i sin sorte bog efter en forseelse begået på Phil Foden.
Dermed overgår han akkurat Sadio Manés rekord, der lød på 15 sekunder, da kantspilleren fik gult kort i 2-2-kampen mod Chelsea i 2022, skriver Daily Mail.
De fem hurtigste gule kort i Premier League:
Yves Bissouma, Tottenham: 14 sekunder
Sadio Mané, Liverpool: 15 sekunder
Scott McTominay, Manchester United: 24 sekunder
Liam Cooper, Leeds: 25 sekunder
Stephen Warnock, Blackburn: 26 sekunder
Allerede kampen blev fløjtet i gang gik Bissouma dog glip af historiens hurtigste røde kort i Premier League-sammenhæng.
Det blev nemlig givet til den tidligere Sheffield United-spiller Keith Gillespie INDEN kampstart, da han to gange slog Stephen Hunt i hovedet – direkte ud for linjedommerens vinkel.
Bissoumas advarsel var den tredje af slagsen i denne sæson, og det betyder, at han er to advarsler væk fra en kampdags karantæne.
LÆS OGSÅ: Disse fem spillere kan forlade Liverpool til januar
Reglerne i Premier League foreskriver nemlig, at en spiller, der får fem gule kort i de første 19 kampe af sæsonen, får karantæne i én kamp.



















