Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skræmmende rapport: Sådan mister immigrantarbejdere livet i Qatar

Af Jeppe Augustsen
20.11.2021 Kl. 17:10
International Labour Organization har lavet en rapport, der afslører skræmmende ting om immigrantarbejdernes død i Qatar.

Om et års tid skal VM i Qatar afvikles, og der har været massiv kritik af den beslutningen siden 2010, da den blev truffet af de 22 personer, som udgjorde bestyrelsen i FIFA.

Det skyldes flere ting, men især ét punkt overskygger de andre – nemlig at flere tusinde immigranter, som har arbejdet på at bygge stadions i Qatar, er døde. 

Det er kommet frem efter flere efterforskninger af journalister og organisationer som eksempelvis Amnesty International.

I en ny rapport, som er udarbejdet af International Labour Organization, har man undersøgt, hvad dødsårsagen har været for immigrantarbejderne.

Da en stor del af oplysningerne bliver holdt hemmelig, har det ikke været muligt at kende til dødsårsagen ved alle personer, men de har fået oplysningerne på 50 immigranter, der er døde under arbejdet i Qatar i løbet af 2020.

Ifølge rapporten 'One is to many' er 60 procent døde, mens de har været på hospitalet, mens de resterende 40 procent var døde, inden de nåede at blive taget på hospitalet. 

Yderligere viser rapporten, hvilke ulykker der har forårsaget deres død:

– Fald ved byggerier (22 procent)

– Ramt af faldende objekter (12 procent)

– Trafikuheld (24 procent)

– Brandsår (10 procent)

– Ukendte årsager (32 procent)

Annonce