Skrækskade i Liverpool: Nu reagerer Hugo Ekitiké
Liverpool har fået et alvorligt tilbageslag midt i sæsonen, som Hugo Ekitiké nu har reageret på.
Arne Slot må nemlig undvære Conor Bradley resten af kampagnen efter en skade, han pådrog sig i opgøret mod Arsenal torsdag.
Ifølge The Times drejer det sig ikke om et sprunget korsbånd, men omfattende skader på både ledbånd og knogler, som kræver operation i den nærmeste fremtid.
Merseyside-klubben har efterfølgende bekræftet meldingen på sin hjemmeside. Selvom der ikke er meldt en officiel tidshorisont ud, står det klart, at den nordirske back ikke vender tilbage i denne sæson.
Fraværet rammer hårdt, da Bradley har været førstevalg på højrebacken på de seneste, når han har været klar.
Nu kan Liverpool blive tvunget til at improvisere med løsninger som Curtis Jones, Dominik Szoboszlai eller Jeremie Frimpong, medmindre der handles på transfermarkedet.
Hugo Ekitiké sender hilsen
Den franske angriber, der selv har døjet med småskavanker på det seneste, har nu sendt en meddelse i retningen af den uheldige Liverpool-spiller.
Det gør han i et story på Instagram, hvor Ekitiké skriver følgende:
– Jeg ønsker dig en hurtig og god bedring, lyder det således fra den tidligere Eintracht Frankfurt-spiller.
Andetsteds forlyder det nu, at Manchester United, der er på vej ud af FA Cuppen i skrivende stund, er klar til at hente to stjerner til Old Trafford. Læs mere.
Bradley-erstatning: Her er tre spillere Liverpool kan hente nu


















