Skrækmelding for Filip Jørgensen
Chelsea har oplevet en målmandskrise i indeværende sæson, hvor danske Filip Jørgensen har været genstand for stor kritik.
Én ekspert mener nu at vide, hvem der er cheftræner Liam Roseniors nye mand i buret fra den kommende sæson.
Filip Jørgensens præstation mod Paris Saint-Germain i Champions League i onsdags har kastet målmandssituationen på Stamford Bridge under et nyt lup. Til kampen blev danskeren foretrukket frem for Robert Sánchez i en kontroversiel ændring fra Rosenior på Parc des Princes.
Danskerens dårlige berøring var afgørende for værternes andet mål i kampen. Der har været mere fokus på målmandsposten hos Chelsea end i nogen anden Premier League-klub i indeværende sæson, og det kaster formentlig en ændring af sig til sommer.
Han bliver ny Chelsea-målmand i næste sæson
Ifølge Kaveh Solhekol, der er transferkorrespondent for Sky Sports, så ventes Rosenior at foretrække Mike Penders i rollen som førstevalg til målmandsposten i næste sæson. Englænderen har allerede arbejdet sammen med målmanden i Strasbourg.
– Jeg tror, at Chelseas nye målmand bliver Mike Penders, som de allerede ejer og som netop nu er udlejet til Strasbourg. Liam Rosenior har arbejdet sammen med ham før. Han regnes som en af de bedste målmænd fra Belgien. Han kan få en lignende indflydelse, som den, Senne Lammens har haft hos Manchester United, siger Solhekol til The Premier League Show.
Det er næppe en tilgang, der vil tilfredsstille de mange Chelsea-tilhængere, som i stigende grad er ved at blive frustreret over klubbens tilgang, der især baserer sig på tilgangen af unge talenter, medgiver han.
– Jeg tror ikke, at Chelsea-fansene bliver glade for det. De vil sige: ‘Vi ønsker de bedste, hvorfor bliver vi ved med at købe disse udviklingsspillere, der først er gode nok om et par år? Vi bør købe de bedste nu, for vi er Chelsea’.
Ifølge dataeksperterne fra SciSports er Penders netop nu kun en my bedre end Filip Jørgensen. Belgieren har en rating på 64,6 – modsat danskerens 64,1. Til sammenligning ligger Sánchez på hele 77,6.
Den primære faktor for belgieren er dog hans potentiale. I ratingen kan han potentielt stige til 81,4. Det vil rangere ham som en af verdens bedste keepere.
Samtidig er det nu kommet frem, at Rasmus Højlund har fremtiden på plads. Læs mere her.



















