Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skrækmelding for Danmark: Frankrig sparer stjerner i sidste kamp

Af Emil Plovgaard
27.11.2022 Kl. 08:24
Det bliver formentlig ikke et Frankrig i stærkeste opstilling, der onsdag møder Tunesien.

Danmark kunne godt bruge en hjælpende hånd fra Frankrig i den sidste VM-kamp.

Men meget tyder på, at Les Bleus ikke vil tage den sidste gruppekamp mod Tunesien særlig seriøst.

I al fald bebuder Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, at Frankrig vil spare stjerner i den sidste kamp.

– Ja, men spørg mig ikke, hvem vi skifter. Det er en fordel for et hold at vinde de to første kampe, lyder det fra Didier Deschamps ifølge Ekstra Bladet.

Spillere som Kylian Mbappé, Antoine Griezmann, Ousmane Dembélé og Raphaël Varane kan meget vel blive sparet, idet Frankrig via sejren over Danmark allerede har avanceret sig videre til ottendedelsfinalerne.

Danmark skal bruge en sejr mod Australien i den sidste kamp, ligesom Tunesien helst ikke skal have fuldt udbytte af kampen mod Frankrig.

En række scenarier kan dog komme i spil, og det kan sågar ende med lodtrækning for at finde ud af, om Danmark går videre – læs mere her.

Danmark spiller sin sidste gruppekamp ved denne VM-slutrunde på onsdag, hvor Australien er modstanderen. Kampen kan ses på DR1 klokken 16.

Annonce