Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skrækkelige scener: Måtte redde børn fra voldelige optøjer

Af Emil Plovgaard
28.01.2024 Kl. 16:38

FA Cup-kampen i fjerde runde mellem West Bromwich og Wolves blev afbrudt i kampens 79. minut.

Årsagen skulle findes i voldelige optøjer på tribunen, netop som Wolves havde bragt sig foran 2-0.

Vagterne på stadion forsøgte at hindre scenerne i at eskalere, men politiet måtte træde til, efterhånden som det blev mere og mere voldsomt, og stadionvagterne alene ikke kunne forhindre volden i at brede sig blandt de aggressive tilskuere, hvoraf hovedparten formentlig holdt med hjemmeholdet.

Episoderne udsprang sig fra East Stand, der ligger lige op ad Smethwick End, som husede 4.000 medrejsende tilhængere fra Wolves.

Kampens dommer, Thomas Bramall, besluttede sig for at afbryde kampen.

Kyle Bartley fra West Bromwich kunne ses gå ind på tribunen, for efterfølgende at forlade stadion med sit ene barn i sin favn og det andet tæt knyttet til sig.

Kampen blev siden sat i gang, og Wolves endte med at vinde lokalopgøret med 2-0.

Det var første gang i 12 år, at West Bromwich og Wolves mødtes i det, der kaldes Black County-derby, og spændingerne var tilsyneladende (for) høje på tilskuerpladserne, hvorfor kampen måtte afbrydes i en halv times tid.

I artiklen her, kan du se flere billeder fra de voldsomme optøjer.

Lodtrækningen til FA Cuppens femte runde har desuden været afviklet. Her kan du se, hvem der skal møde hvem.

Annonce