Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skotsk genforening: Roy Keane vil have tidligere United-holdkammerat med til Celtic

28.03.2021 Kl. 12:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter ni mesterskaber på stribe, er det hele faldet fra hinanden for Celtic i år. Ærkerivalerne fra Rangers har med Steven Gerrard i spidsen allerede vundet mesterskabet med flere runder tilbage, og Celtic-manager Neil Lennon sagde op i februar. 

Men nu er The Bhoys måske på vej til at ansætte deres egen Premier League-legende som manager. Roy Keane, der spillede den sidste halvdel af 2005/06-sæsonen for Celtic, er nemlig favorit til at overtage det stadigt ledige trænersæde. 

Og hvis den altid åbenmundede Keane ender med at få jobbet, så kan det meget vel ende med at en anden tidligere Manchester United-spiller tager turen med til Glasgow. 

Ifølge Football365 vil Keane nemlig hyre den forhenværende midtbanekollega Nicky Butt som sin assistent. Butt har de sidste ni år arbejdet som træner i Manchester United, men forlod for få uger klubben, på udkig efter en ny udfordring. 

Udover Roy Keane menes også de tidligere Premier League-managere Chris Wilder og Eddie Howe at være i spil til Celtic-stillingen. 

Annonce