Skifter fra Brentford til Manchester United
Manchester United er angiveligt på vej til at hapse Ameesh Manek fra Brentford som klubbens nye fodbolddirektør.
De Røde Djævle ønsker at opruste ledelsen med Manek, som tidligere har arbejdet hos Arsenal.
Det er Sami Mokbel og Nizaar Kinsella, begge BBC Sport, som kan berette, at Manek snart kommer til at have styringen med de fodboldmæssige anliggender på Carrington, og at han vil få ansvaret for både herre- og kvindeholdene.
Manek ankom til Gtech Community Stadium tilbage i 2022, hvor han blev ansat som business operations director. Han blev i juli 2024 forfremmet til chief operating officer (COO).
Stabsansatte hos både Manchester United og Brentford blev onsdag informeret om Maneks nye arbejde, og han følger med Stephen Torpey til Old Trafford.
Topery er blevet ny akademidirektør hos Manchester United, efter at Nick Cox forlod klubben til fordel for Everton.
Manek har tidligere tilbragt fem år hos Arsenal som Head of First Team Football Operations, inden han overtog jobbet hos Brentford.
Uniteds lederskabs-team er ført an af administrerende direktør, Omar Berrada, mens Jason Wilcox agerer teknisk direktør, efter at Dan Ashowrth blev afskediget sidste år.
I samme ombæring forlyder det, at Bruno Fernandes er blevet solgt for 861 millioner kroner. Læs mere her.
Aftale på plads: Bruno Fernandes sælges for 861 millioner
Bruno Fernandes har været kraftigt rygtet væk fra Manchester United henover det seneste år.
Særligt fra Saudi-Arabien har den 31-årige portugiser tiltrukket sig interesse.
Han var en af de få, der kunne holde hovedet højt for De Røde Djævle i den forgangne sæson, men i denne sæson har han haft problemer i sin rolle, der befinder sig længere tilbage på banen.
I sommer kunne Bruno Fernandes nemt have forladt Manchester United, da der var interesse fra Al-Hilal, som forsøgte at hente ham forud for sommerens VM for klubhold.
Det blev dengang hævdet, at klubben kunne have solgt ham for 861 millioner kroner, men de lod det være op til ham, om en transfer skulle blive en realitet eller ej.
Og Bruno Fernandes valgte som bekendt at blive, men nu svirrer rygterne på ny, og de vil ikke gå væk.
Tirsdag kunne Football Insider fortælle, at Manchester United vil føle sig fristet af at sælge Bruno Fernandes i 2026.
Salg af Bruno Fernandes frister
– Hvis et bud på omtrent 861 millioner kroner kommer på Fernandes, så vil de måske beslutte sig for, at nu er tiden inde til at sælge. Det er helt bestemt noget, der ville være fristende for dem, den slags penge.
– Så kan de se på at forstærke sig andre steder med den slags penge.
– En masse vil afhænge af, hvordan de præsterer i denne sæson, for hvis de gør det godt, måske kommer i Europa, så vil han spille en nøglerolle.
– Hvis de ikke gør, så kan klubben vælge at kigge i en anden retning, og jeg er siker på, at han også vile være åben for det, sagde Mick Brown til mediet.
Aftalen er allerede på plads
Indykaila tager skridtet videre og kan melde om, at en aftale allerede er på plads, og at det vil være med til at finansiere kommende køb af Carlos Baleba og Elliot Anderson.
– Vi kan forstå, at Bruno Fernandes sælges til den saudiske Pro League for 861 millioner kroner næste sommer.

– Aftalen er allerede indgået mellem alle parter ifølge vores kilder, og det lader til, at Bruno Fernandes blot venter på at udrede de personlige betingelser.
– Midlerne fra salget af Bruno ventes at kunne hente Carlos Baleba og Elliot Anderson til klubben, skriver mediet.
Andetsteds forlyder det, at Joachim Andersen kan være løsningen på krise hos topklub. Læs mere her.


















