Skifter agent: Premier League-stjerne til Arsenal?
Arsenal har angiveligt indledt forhandlinger med West Ham om Mohammed Kudus denne sommer.
Cheftræner Mikel Arteta ønsker at styrke truppen for at jagte Premier League-titlen – og Hammers-stjernen kan være det tilskud, der skal til.
Arsenal søger en ny offensiv spiller, og selvom Nico Williams og Leroy Sané har været nævnt, kan Kudus blive et alternativ.
Ifølge The Sun har Kudus netop skiftet agent, hvilket blot sætter yderligere gang i spekulationerne om et sommerskifte.
Den ghanesiske midtbanespiller har en ti-dages frikøbsklausul, der aktiveres 1. juli og løber til 10. juli.
I denne periode kan Premier League-klubber betale de 744 millioner kroner for at hente ham.
Kudus presser ikke på for et skifte, men er åben for nye muligheder. Arsenal har efter sigende haft indledende samtaler for at bringe ham til Emirates som konkurrence til Martin Ødegaard og Bukayo Saka.
Klubben forventes at konkurrere på fire fronter næste sæson, og Kudus kunne være en nem løsning, hvis Williams eller Rodrygo ikke bliver til noget.
Den tidligere FC Nordsjælland-stjerne kom til West Ham for to år siden fra Ajax og imponerede i sin første sæson med flotte mål og stærke præstationer, men hans rolle faldt markant i sidste sæson, hvilket kan gøre et skifte attraktivt.
West Ham ved, at kun få klubber kan betale hans frikøbsklausul, og det er uvist, om en aftale kan nås, der tilfredsstiller begge parter.
Arsenal er klar til at bruge 448 millioner kroner på Martin Zubimendi fra Real Sociedad, men den nye sportsdirektør, Andrea Berta, sigter mod at bruge op til 2,6 milliarder kroner i sommerens transfervindue for at skabe en stærkere trup, der for alvor kan jagte trofæer næste sæson.
Andetsteds forlyder det, at storklub er blevet tvangsnedrykket. Læs mere her.


















