Skiftede til United i 2024: Nu er han færdig
Manuel Ugarte er havnet i kraftig modvind i Manchester United efter endnu en skuffende præstation i Premier League.
Den 24-årige midtbanespiller begik en stor fejl i nederlaget til West Ham, hvor han mistede bolden op til Jarrod Bowens scoring – og det har vakt stor kritik.
Ugarte blev hentet til Old Trafford fra Paris Saint-Germain sidste sommer i en handel til 444 millioner kroner, men han har haft svært ved at finde fodfæste i Premier League.
Journalist Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News mener ligefrem, at Ugarte ikke kan klare tempoet i den engelske liga og bedre egner sig til europæisk fodbold.
– Wan-Bissaka stjal bolden fra Ugarte – det viser forskellen på Premier League og Europa League, skrev Luckhurst på X.
United-træner Rúben Amorim, som tidligere fik det bedste ud af Ugarte i Sporting CP, har forsøgt at forsvare sin spiller, men indrømmer samtidig, at holdet stadig mangler vilje til at kæmpe i begge felter.
Ifølge Daily Star har INEOS-ledelsen dog fået nok og er allerede klar til at sælge Ugarte til sommer.
Midtbanespilleren har stadig fire år tilbage af sin kontrakt, men hans fremtid på Old Trafford hænger i en tynd tråd.
Manchester United planlægger en større oprydning til sommer, hvor Amorim og INEOS vil bygge et nyt hold op.
En af profilerne, der kan være på vej ind, er Napolis rutinerede Stanislav Lobotka, som vurderes til omkring 40 millioner pund, og som ifølge flere eksperter har de kvaliteter på bolden, Ugarte har manglet.
Manchester United kan dog stadig redde sæsonen ved at vinde Europa League-finalen mod Tottenham den 21. maj og dermed sikre adgang til næste sæsons Champions League.
Derudover forlyder det, at Manchester United er snublende tæt på endnu en signing.
















