Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skiftede til City i sommer: Nu vil klubben forlænge kontrakten

Af Emil Plovgaard
18.01.2023 Kl. 18:24
Hans nuværende kontrakt gælder frem til sommeren 2027, men det er tilsyneladende ikke nok for Manchester City.

Manchester City skal angiveligt mødes med Julian Álvarez' agenter i nærmeste fremtid.

Her vil klubben diskutere en kontraktforlængelse med den argentinske VM-spiller, der skiftede til The Cityzens i sommeren 2022.

Det skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ: United-talent enig om forlængelse

Álvarez har stået i skyggen af Erling Haaland hos Manchester City, men argentineren har også gjort det godt, når han har fået chancen.

Det kaster tilsyneladende en belønning af sig i form af en forlængelse, for City vil binde ham på en endnu længere kontrakt.

Der er ikke nogen konkrete meldinger om, hvor lang en kontrakt Álvarez så skal have, men den nuværende aftale gælder frem til sommeren 2027.

LÆS OGSÅ: Tottenham byder 260 millioner

Álvarez blev egentlig hentet til City i vinteren 2022, men han blev straks lejet ud til sin daværende klub River Plate.

Offensivspilleren har scoret otte mål i sine første 23 optrædener for Pep Guardiolas mandskab.

LÆS OGSÅ: Chelsea fører kampen om Brighton-stjerne

LÆS OGSÅ: PL-oprykker henter angriber for 200 millioner

Annonce