Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skift eller få nul spilletid: Liverpool opfordrer flop til at finde ny klub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.02.2020 Kl. 13:01
Loris Karius har ingen fremtid på Anfield, hvis man skal tro Football Insider.

Liverpool vil opfordre Loris Karius til at finde sig en ny klub at fortsætte karrieren for, for den tyske målmand har ingen fremtid på Anfield – og han får heller ingen chance for at modbevise det.

Det skriver Football Insider torsdag.

Karius blev efter sin skæbnesvangre optræden i Champions League-finalen forrige år udlejet til Besiktas, men adskillige tyrkiske medier skriver, at klubben ikke har nogle intentioner om at gøre lejeaftalen permanent.

Dermed står målmanden til at skulle vende tilbage til Anfield efter denne sæson, da han endnu har kontrakt med Liverpool frem til 2021.

Men Jürgen Klopp og Liverpool har ingen intentioner om at inkludere Karius i førsteholdstruppen og vil i stedet meddele målmanden, at han frit kan finde sig en anden klub.

Selv hvis Karius ikke skulle have held med at skifte, så vil Klopp under ingen omstændigheder gøre brug af landsmanden, som risikerer at ryge i fodboldmæssig eksil på reserveholdet eller slet ikke få noget spilletid.

 

Annonce