Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt for West Ham: Endnu en transferrekord kan gå i vasken

Af Jeppe Augustsen
14.07.2019 Kl. 20:06
Frankfurt vil forsøge at overbevise Sébastien Haller om at blive i klubben.

Søndag middag kunne Valencia præsentere købet af Maxi Gomez fra Celta Vigo.

Det var en spiller, som West Ham var klar til at betale en rekordsum for, men han valgte i stedet at blive i La Liga.

Eterfølgende er The Hammers blevet kædet sammen med Sébastien Haller fra Frankfurt, og der har været rygter om, at en handel på 300 millioner kroner skulle være på plads mellem de to klubber.

Dette afvises af den lokale tyske avis, Frankfurter Rundschau, som i stedet beretter, at Frankfurt vil forsøge at forlænge med den franske angriber.

I West Ham vil han kunne tjene en årsløn på 45 millioner kroner plus bonusser, mens Frankfurt kun kan tilbyde 37 millioner kroner. 

Den tyske klub vil forsøge at overbevise angriberen om at blive, da han vil have større chance for at spille europæisk fodbold gennem den tyske liga, da West Ham sandsynligvis ender uden for top seks i de fleste sæsoner.

Annonce