Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skandalevideo: Arsenal-stjerner gik amok på lattergas få dage inden sæsonstart

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.12.2018 Kl. 09:53
Billeder fra en natklub viser en række Arsenal-stjerne inhalere lattergas fra balloner få dage inden sæsonstart.

The Sun er kommet i besiddelse af videooptagelser, som viser Alexandre Lacazette, Mesut Özil, Matteo Guendouzi og Pierre-Emerick Aubameyang suge lattergas fra balloner på en London-natklub få dage inden starten på denne sæson.

Optagelserne viser angiveligt Guendouzi miste bevidstheden, mens Pierre-Emerick Aubameyang ses suge lattergassen  for eftefølgende at flække af grin.

Shkodran Mustafi og Henrikh Mkhitaryan er angiveligt også tilstede til festen på den eksklusive natklub, The Tape Club, men rører ifølge flere medier ikke ballonerne med lattergassen.

Arsenal har fredag bekræftet, at klubben vil diskutere afsløringen af videooptagelserne med spillerne internt, men en striks træner som Unai Emery finder dem næppe særligt morsomme.

En talsmand for klubben udtalte i forbindelse med The Sun-historien følgende:

– Spillerne vil blive talt til og mindet om deres ansvar som repræsentanter for klubben.

Med til historien hører dog, at det ikke er ulovligt at indtage lattergas –  og de sundhedsmæssige riscici er små, selvom det i værste tilfælde kan føre til hjerteanfald eller dødsfald –  men det er ikke ligefrem noget, en fodboldklub ønsker sine spillere sat i forbindelse med.

Slet ikke, når optagelserne angiveligt er fra august og blot få dage inden starten på den nye Premier League-sæson. 

Arsenal tabte som bekendt sine første to kampe, men er nu ubesejrede gennem sine seneste 20 kampe, så lidt har Arsenal-spillerne da at grine af, selvom det nok er slut med at tage lattergas på de våde nætter i byen. 

 

Annonce