Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skandale: Ny anklage om racisme mod engelske spillere

Af Daniel Sichlau
03.09.2021 Kl. 04:54
Ungarns fans viste sig igen fra deres værste side, da England besejrede Ungarn i Budapest.

Flere journalister hørte racistiske tilråb rettet mod engelske landsholdsspillere, da England besøgte Ungarn på udebane i gårsdagens VM-kvalifikationskamp.

Ifølge britiske medier som ITV og Sky Sports blev der råbt abelyde mod Raheem Sterling og Jude Bellingham fra de ungarnske lægter.

Også under englændernes knælen var der hadsk energi fra de ungarnske fans, da der blev buhet kraftigt ned mod spillerne.

I det hele taget var kærligheden til at tage og føle på. Da Raheem Sterling scorede blev han overdynget af fadølskrus fra ungarerne.

Ungarn har i forvejen haft store problemer med fans, der ikke kunne opføre sig ordentligt. UEFA har allerede straffet landet med tomme tribuner i de næste to landskampe i UEFA-regi, grundet sager om homofobi og racisme fra lægterne. 

Ifølge en talsmand for FA (Det engelske fodboldforbund,red.) vil man nu bede FIFA om at undersøge sagen om de racistiske ytringer fra Ungarns fans. 

Annonce