Skandale: Landshold får skrivebordsnederlag
Et landshold er blevet noteret for et skrivebordsnederlag, der nu kan få fatale konsekvenser.
I Gruppe H i den afrikanske VM-kvalifikation har Ækvatorialguinea været blandt favoritterne til at gå videre fra gruppen, der også omfattede Liberia, Tunesien, Namibia, Malawi og Sao Tome og Principe.
De opnåede afgørende 1-0 sejre over både Namibia og Liberia i november 2023, hvilket ville have sikret dem kvalifikation til anden runde i kraft af andenpladsen, men nu går det helt galt for landsholdet.
Seks måneder senere bliver de nu tildelt to skrivebordsnederlag af FIFA, der dermed lyder på to nederlag á 3-0.
Problemet har været brugen af en ikke-berettiget spiller, der havde optrådt i begge kampe.
Det drejer sig om Emilio Nsue, der tidligere har tørnet ud for Middlesbrough og Birmingham ifølge SportBible.
Angriberen, der scorede det vindende mål i begge kampe, var således ikke berettiget til at spille, hvorfor Ækvatorialguinea nu taberdømmes.
Nsue fik endvidere seks måneders karantæne fra international fodbold af FIFA.
Ækvatorialguinea indtager nu pladsen som næstsidst i Gruppe H, hvor det er blevet til 10 point efter otte kampe.
Derfor skal det landshold gerne have point på kontoen, når Malawi og Liberia venter i de næste to opgør.
Andetsteds er det bekræftet, at Brøndby-stjernen Nicolai Vallys får sparket til dagens topkamp mod FCK.
Fik du læst: Hele 12 stjerner kommer ikke i aktion i Manchester United-kampen.



















