'Skændsel' i Arsenal-kamp: VAR møder heftig kritik
Arsenal øjner deres første mesterskab i 23 år.
Lørdag fortsatte Mikel Arteta og kompagni deres rejse mod Premier League-guldet, da de slog Everton på Emirates Stadium med 2-0. Her skrev unge Max Dowman sig ind i historiebøgerne.
Gæsterne fra Everton gjorde sig ellers gældende i kampen, hvor The Toffees kreerede flere store chancer.
Alligevel var det The Gunners, der endte med at snuppe alle tre point, hvorfor der nu er hele ni point ned til forfølgerne fra Manchester City, som spillede til par med West Ham i lørdagens sene kamp.
Pep Guardiola har dog én kamp i hånden, mens et møde med netop Arsenal venter senere på sæsonen. Derfor er intet afgjort, selvom Arsenal i den grad cruiser mod Premier League-titlen.
VM nærmer sig med hastige skridt. Nu tegner fodboldhistoriker Michael Kjærbøl et overblik over de største VM-skandaler gennem tiden. I dag handler det om historiens største farce af et VM. Læs mere.
Raser efter fejlkendelse i Arsenal-kampen
I forbindelse med opgøret i det nordlige London var der en bestemt situation, som skabte markante overskrifter i de engelske medier.
Kai Havertz blev nedlagt i feltet i første halvleg af Michael Keane, men den tyske angriber fik ikke tildelt et straffespark. VAR valgte heller ikke at intervenere, hvilket Jamie Redknapp fra Sky Sports ikke forstod en pind af.
– Det er så tydeligt (at der var straffespark, red). Hvordan i alverden har VAR brugt tre sekunder på at sige, at det ikke er en straf? Det er en forfærdelig beslutning, lyder det således fra Redknapp, der kalder det for en “skændsel”.
Nu forlyder det, at Manchester United har kig på fire spillere fra den samme klub. Læs mere.
Før Liverpool-brag: Han siger ‘ja’ til Tottenham-jobbet

















