Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skæbnemøde på vej hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
11.10.2025 Kl. 12:48

Der venter et par stormfyldte uger hos Manchester United, hvor der angiveligt er et skæbnemøde på vej.

Således er transfermøder blevet planlagt for både Kobbie Mainoo og Joshua Zirkzee forud for det kommende transfervindue, som åbner til januar.

Begge spillere er efter sigende dybt frustrerede over den manglende spilletid under Rúben Amorim og kræver nu klarhed over, hvad der skal ske.

For blot et år siden var Kobbie Mainoo ellers en varm kartoffel i Manchester United og engelsk fodbold generelt.

Men spoler man tiden frem til oktober 2025, befinder den 20-årige knøs sig i stedet i noget af et mareridt.

Han blev hverken udtaget til det engelske landsholds kampe i sidste eller denne måned, og den manglende spilletid på klubholdet kan føre til, at hans drøm om en VM-slutrunde næste år ryger i vasken.

Det er blot blevet til seks kampe i denne sæson, hvor han er blevet tildelt sølle 203 minutters fodbold, og han er i stigende grad bekymret for fremtidsudsigterne.

Manchester United vil beholde Mainoo

Ifølge ESPN ønsker ledelsen hos Manchester United at indlede forhandlinger med Mainoo om en ny kontrakt snarest muligt, og man ønsker at give ham garantier for, at han i fremtiden er en værdsat del af Amorims hold.

IMAGO / Visionhaus

Også Joshua Zirkzee kæmper for sin egen karriere efter et par brutale måneder på Old Trafford. Siden skiftet fra Bologna sidste år, er den hollandske angriber faldet ned i hakkeordenen hos klubben, hvor Matheus Cunha, Benjamin Sesko og Bryan Mbeumo alle foretrækkes før ham.

Det har allerede kostet dyrt, da Hollands landstræner, Ronald Koeman, valgte at udelade ham fra den seneste landsholdstrup.

Hjælp på vej fra Italien

Der kan dog komme hjælp fra Italien.

AS Napoli er ude efter Mainoo, mens AS Roma ønsker at give Zirkzee en livline, skriver La Gazzetta dello Sport.

Napolitanerne ser Mainoo som et hurtigt fix på midtbanen, og klubben var også ude efter englænderen i sommerens transfervindue. Det er i første omgang en lejeaftale, som klubben vil foreslå.

Også AS Roma, der trænes af Gian Piero Gasperini, har et ønske om at leje. Klubben vil være i stand til at dække omtrent 15 millioner kroner af hollænderens løn.

Ung angriber svigter Manchester United og skifter i stedet til FC Barcelona. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Chokskifte: Vælger Barcelona over Manchester United

Af Emil Plovgaard
11.10.2025 Kl. 11:55

Manchester United risikerer at blive snydt i kampen om et stort angribertalent fra La Liga.

Der er tale om den 21-årige Karl Etta Eyong, som skiftede til Levante fra La Liga i sommerens transfervindue.

Alene i denne sæson har han bidraget til syv mål i ligaen, og han beskrives som en et talent med en lysende fremtid, og det er derfor ikke nogen overraskelse, at de største klubber er ude efter hans underskrift.

I den forgangne sæson scorede Eyong 19 mål på Villarreals reservehold, og han har allerede nu vist, at han er i stand til at føre sit flotte udbytte med op i den bedste spanske række.

Nu kan han tage skridtet op.

Fortsætter Etta Eyong sin imponerende rejse hos FC Barcelona?

Den catalanske sportsavis SPORT skriver nu, at Etta Eyong har gjort det til sin prioritet at blive i Spanien, og han vil foretrække et skifte til FC Barcelona.

Camerouneren ved – ifølge avisens oplysninger – at der er interesse fra FC Barcelona, og derfor venter han i øjeblikket på, at de byder på ham.

Han skulle efter sigende være begejstret for udsigten til at skifte til FC Barcelona og her kæmpe om pladsen som 9’er.

Stor rabat: Halv pris

Derudover forlyder det, at FC Barcelona kan få ham for halv pris. Selvom hans frikøbsklausul lyder på 225 millioner kroner, skulle Levante være klar til at afskibe ham for sølle 112 millioner kroner.

Også i sommer var FC Barcelona ude efter den unge offensivspiller, men man kunne ikke få en handel på plads. For sommeren 2026 ser det anderledes lovende ud.

Foto: EPA/Paco Paredes

Etta Eyong har været intet mindre end imponerende i La Liga, og der kan ikke være tvivl om, at han med sine tekniske færdigheder også vil kunne begå sig i Premier League.

Både kvalitets- og breddemæssigt mangler Manchester United mere slagkraft i offensiven, og en ny angriber, der kan konkurrere om spilletiden med slovenske Benjamin Sesko ville være ideelt. Men den plan kan nu ryge i vasken.

Det koster storklub 82 millioner kroner, at den besluttede sig for at fyre dansker. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce