Skadet Liverpool-stjerne skal sælges
Liverpool er ramt af en markant skade, der holder en spiller ude i resten af sæsonen.
Conor Bradley er nemlig færdig for resten af kampagnen efter den skade, han pådrog sig i kampen mod Arsenal.
Undersøgelser har vist alvorlige problemer i både knogler og ledbånd, hvilket betyder, at højrebacken skal opereres.
Merseyside-klubben har også bekræftet, at den dynamiske Bradley ikke når at vende tilbage i denne sæson, mens Hugo Ekitiké har sendt en hilsen til kollegaen.
Fraværet er betydeligt, da nordireren ellers har været et fast førstevalg, når han har været fit.
Nu bliver det med overvejende sandsynlighed Jeremie Frimpong, Curtis Jones eller Dominik Szoboszlai, der skal dække positionen fremadrettet.
Farvel til Liverpool denne sommer?
Anfield Forge skriver på sin X-profil, at det kan være nødvendigt med et salg af Liverpool-spilleren.
– Det er måske en upopulær holdning, men det første, Liverpool skal gøre denne sommer, er at sælge Conor Bradley.
– Jeg elsker Conor Bradley. Han er en fantastisk spiller med en fantastisk indstilling og en Liverpool-akademi-uddannet, men desværre er dette hans tredje skade i denne sæson, efter at han allerede har gået glip af otte kampe.
– Det største problem er det langsigtede perspektiv. Dette er nu hans syvende skade for Liverpool, hvor han allerede har gået glip af 58 kampe, og han er kun 22 år. Det er ikke uheld, det er et mønster, lyder det således.
Andetsteds er det nu en realitet, at Christian Eriksen og Wolfsburg fik ørene i maskinen søndag aften. Se højdepunkterne fra nedsablingen på 8-1 mod de tyske mestre fra Bayern München lige her.
Manchester United i fælt FA CUP-exit: Han har spillet sin sidste kamp.



















