AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
18:06:2019 16:37
Skadet Arsenal-profil misser starten af næste sæson

Genoptræningen forløber ikke helt så hurtigt som muligt, og derfor kommer Héctor Bellerín ikke i aktion fra starten af næste sæson.


Den 19. januar er nok en dag, Héctor Bellerín ikke lige glemmer med det samme.

Det var her, at den spanske forsvarsspiller rev korsbåndet over i sit venstre knæ, og sidenhen har han ikke været i aktion for Arsenal, og the Gunners må fortsat vente noget tid på at få højrebacken i aktion.

I første omgang lød det, at han ville være ude mellem seks og ni måneder, og i bedste fald ville han dermed kunne komme til at spille i Arsenals åbningskamp mod Newcastle den 11. august, men sådan kommer det ikke til at gå.

Ifølge London Evening Standard er der ikke sat en specifik dato på et comeback, men spanieren vil komme til at glippe flere af de første uger af den kommende sæson som minimum.

Det efterlader Unai Emery med en mindre hovedpine forud for sæsonstart. Schweiziske Stephan Lichtsteiner er fortid i klubben efter blot én sæson, og dermed er Carl Jenkinson eneste reelle højre back i førsteholdstruppen.

Englænderen er dog næppe udset til spilletid, og i stedet må det formodes at være Ainsley Maitland-Niles, som skal tage sig af positionen, indtil Héctor Bellerín bliver kampklar igen.

Arsenal er dog også blevet sat i forbindelse med den belgiske landsholdsback, Thomas Meunier.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED