Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadesproblemer i Huddersfield: Profil ude til februar

Af Søren Nørgaard
12.12.2018 Kl. 19:48
Huddersfield-kaptajnen Tommy Smith og midtbaneprofilen Aaron Mooy er ude med skader indtil henholdsvis januar og februar.

Australske Aaron Mooy har været en stor profil for Huddersfield i denne sæson og særligt i den seneste periode er han gået forrest for danskerklubben, der kæmper en hård kamp i bunden af Premier League.

I resten af 2018 og starten af det nye år må Huddersfield-manager David Wagner dog se bort fra midtbaneprofilen. I klubbens seneste kamp mod Arsenal blev han skadet, men spillede alligevel kampen færdig. Efterfølgende undersøgelse har dog vist, at han har beskadiget sit knæ og må se til fra sidelinjen frem til februar.

– Jeg er trist over, at jeg kommer til at gå glip af nogle vigtige kampe for klubben og for mit land, udtaler Aaron Mooy til Huddersfields hjemmeside og uddyber:

– Vi har mange kampe henover julen, men jeg håber, at mine holdkammerater kan fortsætte den gode stime, som vi er inde i.

I starten af det nye skal Australien deltage i Asian Cup og her kan Aaron Mooy heller ikke deltage, men må i stedet se til fra sofaen.

–  Jeg er ked af, at jeg ikke kan deltage i Asian Cup. Jeg ønsker mit land alt det bedst og vil støtte dem fra sidelinjen, slutter han.

Også anfører Tommy Smith blev skadet i kampen mod Arsenal, da han pådrog sig en forstrækning. Han forventes tilbage i januar, men for manager David Wagner kommer de to skader på et dårligt tidspunkt:

– Vi ønskede ikke skaderne til nogle af dem, men vi må acceptere, at skader er en del af fodbold. Tommy og Aaron har været vigtige for os, men andre må steppe op og udfylde rummet efter dem i den kommende periode, udtaler David Wagner.

Annonce