Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Skadesproblemer fortsætter: Chelsea-dynamo forlader landsholdslejr
N'Golo Kanté måtte lørdag forlade den franske landsholdslejr med en knæskade. Det skriver det franske fodboldforbund på sin hjemmeside.
Skadens omfang kendes endnu ikke.
Kanté har ikke været i spil for det franske landshold siden landskampen mod Danmark d. 3. juni, hvor midtbanedynamoen spillede fuld tid.
Ifølge Transfermarkt er den nuværende skade den fjerde for Kanté siden august sidste år. I november/december var franskmanden ligeledes ramt af en knæskade, og her missede han seks kampe for Chelsea.
Foruden skaderne var Kanté to gange ramt af coronavirus, og derfor optrådte han kun i 26 Premier League-kampe den seneste sæson.
Kanté kom til Chelsea i sommeren 2016, og han er på kontrakt indtil næste sommer.
I den forbindelse mener franske L'Equipe, at Kanté kan være på vej væk fra Chelsea denne sommer.
Annonce