Skadeshelvedet er slut: Nacer Chadli kan få comeback mod United
Den tidligere Tottenham-spiller Nacer Chadli har været hårdt ramt af skader i denne sæson, men i weekenden kan midtbanespilleren endelig få comeback for West Bromwich.
Belgieren har ikke været i aktion for The Baggies siden 23. december, hvor han kun nåede at spille 15 minutter, før han måtte lade sig udskifte med en skade. Inden da havde han siddet ude med en skade siden 18. november, og det er dermed kun blevet til små 15 minutters spilletid i løbet af de seneste fem måneder.
Den kreative midtbanespiller kan dog være tilbage på banen, når West Bromwich i weekenden møder Manchester United. På klubbens officielle hjemmeside skriver WBA, at Chadli er i spil til søndagens opgør på Old Trafford, mens Sam Field også kan få comeback.
Uden Chadli har West Bromwich tabt adskillige kampe, og det er formentlig et spørgsmål om tid, før holdet rykker ned i landets næstbedste række.
Sammenlagt har Nacer Chadli, der kom til klubben i 2016, kun optrådt tre gange for The Baggies i Premier League i denne sæson.