Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadeshelvedet er slut: Chalobah kan få comeback mod United

Af Pelle Rigtrup
11.05.2018 Kl. 19:36
Watfords Nathaniel Chalobah kan få comeback efter mange måneder på sidelinjen, når The Hornets møder Manchester United i sidste spillerunde.

Nathaniel Chalobah valgte sidste sommer at forlade Chelsea for at søge lykken i Watford, og det startede da også lovende for midtbanespilleren, der blev udtaget til det engelske landshold. 

Sæsonen skulle dog hurtigt gå hen og blive et sandt mareridt for Chalobah, der i midten af september kom galt afsted til træning. Englænderen har siden da set til fra sidelinjen, men skadeshelvedet er nu endelig ved at være forbi. 

På søndag skal Watford op mod Manchester United, og her håber manager Javi Gracia, at Chalobah kan få comeback: 

– Han har en chance for at spille. Vi må se til den sidste træning, men han er en mulighed. Han fortjener at få chancen, da han har arbejdet så hårdt for at blive klar. 

– Han er ikke i den bedste form endnu, men hvis han bare kan spille 5-10 minutter, vil det være godt for ham og holdet. 

– Han har brug for mere tid til at komme i form, men han har trænet med holdet de seneste to uger og føler sig godt tilpas. 

Watford har ikke noget at spille for i den sidste spillerunde, da de er sikre på at overleve i Premier League. 

Annonce