Skadeshelvede: To Arsenal-stjerner måtte udgå
Arsenal spillede søndag 2-2 mod Liverpool i søndagens topkamp.
Det var dog et point, der kom med en dyr pris.
Læs også: Ingen sejrherre i topkamp
To spillere fra hjemmeholdet i form af Gabriel Magalhaes og Jürrien Timber måtte lade sig udgå med skader i anden halvleg.
Efter en duel mod Darwin Núnez fik Magalhaes et slag på sit knæ, og selvom han forsøgte at spille videre, kunne det ikke lade sig gøre.
Skaderne gør, at de to spillere nu kan lade sig indlemme på holdets lazaret, hvor anfører Martin Ødegaard, Kieran Tierney, Takehiro Tomiyasu og Oleksandr Zinchenko i forvejen huserer.
Til søndagens kamp måtte The Gunners endvidere undvære William Saliba, som fik direkte rødt i sidste weekends 2-0-nederlag til Bournemouth.
Timber udgik kort efter Magalhaes, og de to spillere blev afløst af henholdsvis Jakub Kiwior og Miles Lewis-Skelly.
Derudover bestod Arsenals bagkæde af Thomas Partey og Ben White.
Arsenal fik en drømmestart opgøret, da Ben White tog fusen på Andy Robertson, inden han kunne servicere Bukayo Saka, der gjorde det til 1-0 efter ni minutters spil.
Gæsterne fra Beatlesbyen fik dog svaret hurtigt igen.
Den hollandske forsvarskrumtap Virgil van Dijk steg til vejrs, da Trent Alexander-Arnold smækkede et hjørnespark indover. Van Dijk kunne heade bolden i nettet til 1-1 efter 18 minutter.
Det var dog Arsenal, der skulle gå mest tilfredse til pause. Spanske Mikel Merino scorede sit første mål i Arsenal-trøjen. Denne gang var det også et hjørnespark, som var grundlaget for scoringen.
I begyndelsen af anden halvleg måtte Gabriel Magalhaes lade sig udskifte med en skade. Han blev i stedet erstattet af Jakub Kiwior.
Det skulle vise sig, at The Gunners ikke kunne holde stand, og i slutningen af kampen indkasserede hjemmeholdet et mål.
Liverpool kørte en fornem omstilling, hvor Darwin Núnez kunne spille Mohamed Salah helt fri foran mål. Her tøvede egypteren ikke, og så var der balance i regnskabet med stillingen 2-2.
Læs også: Det er det bedste i verden, siger Arsenal-stjerne
I dommerens tillægstid fik Arsenal underkendt et mål, da der var begået et frispark i episoden op til målet.



















