Skadeshelvede i Liverpool: Endnu en stjerne skal scannes
Liverpool har nu tabt deres seneste to kampe.
Det står i skarp kontrast til deres sæsonindledning, hvor de vandt syv på stribe.
Tirsdag aften kom de engelske mestre i vanskeligheder, da de tabte 1-0 til Galatasaray på udebane i Champions League. Her var én spiller helt væk.
Opgøret blev spillet i en larmende kulisse, hvor de tyrkiske fans skabte en vild og levende atmosfære under hele kampen.
Undervejs i kampen måtte Liverpool konstatere, at to spillere blev skadet. Først måtte målmanden Alisson forlade banen, hvor meldingerne går på, at han som minimum misser de næste par kampe.
Til sidst i opgøret satte Hugo Ekitiké sig i græsset, hvorefter han måtte lade sig udskifte. Nu er der en status på den nyindkøbte frontløber.
The Athletic rapporterer, at Ekitiké håber, at hans problem skyldtes krampe snarere end noget mere alvorligt – selvom scanninger vil være nødvendige for at bekræfte dette.
Arne Slot indrømmede dog efter nederlaget, at angriberen gjorde det klart, at han ikke kunne fortsætte, og til sidst blev franskmanden således erstattet af Alexis Mac Allister.
På lørdag skal Merseyside-klubben en tur til London for at møde Chelsea på Stamford Bridge. Det er ikke sikkert at Ekitiké bliver en del af den trup.
Det samme gælder i øvrigt for Giovanni Leoni, som er blevet korsbåndsskadet. Den purunge italiener meldes ude i et helt år, men også angribertalentet Jayden Danns er røget en tur på lazerattet.
Nu forlyder det, at Rúben Amorim ikke bliver fyret – han træder selv tilbage.


















