Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadeschok: Sunderland må undvære førstemålmand i tre måneder

26.08.2016 Kl. 09:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I tirsdags var Vito Mannone til scanning på et hospital, fordi han kom til skade under en træning med Sunderland. Frygten gik på, at målmanden havde brækket armen. Det var dog ikke tilfældet, men der var ikke gode nyheder til italieneren.

Vito Mannone er kommet til skade med sin albue, og nu må David Moyes og Sunderland klare sig uden førstemålmanden i mindst tre måneder. Det kan betyde, at klubben kigger efter en ny målmand.

– Det er ikke gode nyheder. Han har revet nogle ledbånd i albuen over. Vi er ved at finde ud af, om det kræver en operation, eller han skal have armen i en skinne i den kommende tid. Det er en betydningsfuld skade. Lægens førstehåndsindtryk var, at det ville tage koste ham mindst tre måneder, lød det fra David Moyes på et pressemøde tidligere i dag.

– Det gør det svært at miste Vito. Vi skal uden tvivl lede efter en ny målmand, vi har kun en ung målmand foruden Jordan (Pickford, red.).

Mannone startede inde i Sunderlands første to Premier League-kampe, og han står noteret for 59 kampe for Sunderland, siden han kom fra Arsenal i 2013. 

Annonce