Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

SKÅL: Liverpool og Carlsberg fortsætter samarbejdet fem år mere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.05.2019 Kl. 08:17
Liverpool har netop annonceret, at Carlsberg fortsætter som klubbens officielle ølsponsor frem til 2023/24-sæsonen.

Premier Leagues længste sponsorat er lige blevet fem år længere,  for Liverpool og Carlsberg er blevet enige om at forlænge samarbejdet frem til 2023/24-sæsonen.

Det har klubben netop annonceret på egen hjemmeside.

Liverpool og den danske ølgigant har samarbejdet siden 1992 og har dermed rundet sit 25 års-jubilæum.

– Vi er ekstremt stolte af at kunne forlænge vores dybe samarbejde med Carlsberg hele rekordbrydende 31 sæsoner, fortæller Liverpools driftsdirektør Billy Hogan.

Louise Bach, ansvarlig for Carlsbergs globale sponsorater,  er ikke overraskende også særdeles tilfreds med at fortsætte ølsamarbejdet i fem år mere.

– Forholdet mellem Carlsberg og Liverpool er ikonisk, og vi er ekstremt stolte af at have været en del af denne familie i mere end et kvart århundrede, udtaler repræsentanten fra Carlsberg.

Den danske ølgigant har tidligere været trøjesponsor for The Reds, men leverer i dag Liverpools officielle øl.

I april lancerede det danske brand en limited edition Liverpool-øl, som hyldede klubbens legendariske træner Bill Shankly.

Forlængelsen af sponsoratet nævner intet om, hvad det koster den danske ølgigant at samarbejde med Liverpool.

 

 

Annonce