Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skål! 36 års forbud kan snart være fortid

Af Daniel Sichlau
24.09.2021 Kl. 07:00
I 36 år har det været forbudt at tage øl med sig på tribunen. Det forbud kan snart være fortid.

36 år siden er det at man sidst kunne nyde en kold pint på de britiske lægter, men nu skal det være tilladt igen, hvis det står til parlamentsmedlemmet Tracey Couch.

Forbuddet blev indført som et forsøg på at stoppe og begrænse hooliganismen tilbage i 1985. Derfor valgte britiske myndigheder at forbyde øl på tribunerne.

Nu vil parlamentsmedlemmet Crouch så få øllene tilbage på lægterne. Det skriver The Times.

Crouch mener at tiden er løbet fra forbuddet og at det samtidig er dybt ulogisk.

– Mange klubber tjener store dele af deres penge i ølboderne, og jeg mener at det er på tide at se nærmere på dette igen. Vi har en bizar situation, hvor du kan tage til Headingley (Cricketstadion, red.) og drikke som cricketfan, men tager du til Elland Road (Leeds' stadion, red.) må du ikke drikke som fodboldfan. 

– Vi presser folk til at drikke hurtigt i pauserne og det er et usundt aspekt med fodboldfans' forhold til øl. De drikker meget på kort tid.

I første omgang skal et helt panel være enige med Crouch' anbefaling før et pilotprojekt kan træde i kraft. Herefter er det meningen at man vil tillade øl på tribunen i hhv. National League og League Two. 

Er der succes med afskaffelse af forbuddet dér, så kan det snart blive tilladt med en kold Carlsberg eller Carling på tribunen på et Premier League-stadion.

Annonce