Sissoko taler ud om skifte: Alle vidste, jeg ville væk
Tottenhams forsøgte på Deadline Day at få prisen ned på Moussa Sissoko, men et sent bud fra konkurrenterne Everton betød, at Spurs var nødt til at møde Newcastles krav om £30m for den franske landsholdsspiller.
Det endte til slut med, at Sissoko skrev under på en aftale på White Hart Lane, der løber frem til sommeren 2021. Franskmanden taler nu ud om en sommer, der forud for skiftet bød på et hæsblæsende EM i hjemlandet.
– Det har været en hård og til dels lang sommer for mig. Det var et stort slag at tabe EM-finalen, for vi ville virkelig gerne vinde titlen på hjemmebane. Vi havde en god turnering, og jeg mener, vi ville have været de retmæssige vindere, selvom det gik op for os, at det at dominere kampene ikke nødvendigvis betyder, at man vinder dem, siger Sissoko til FIFA's hjemmeside og uddyber om klubjagten i engelsk fodbold: