Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sissoko stresser ikke over højt prisskilt

16.09.2016 Kl. 06:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenhams forsøgte på Deadline Day at sænke prisen på Moussa Sissoko, men et sent bud fra Everton betød, at Spurs var nødt til at møde Newcastles krav om £30m for den franske landsholdsspiller.

Den nu tidligere Magpies-profil har underskrevet en femårig aftale på White Hart Lane, men føler ikke, at det høje prisskilt betyder, at han skal levere noget ekstra overfor sine nye holdkammerater:

– For mig betyder beløbet ikke det store. Jeg ser det i hvert fald ikke som noget ekstra pres. Newcastle forlangte £30m og Tottenham betalte, så alle parter er tilfredse, hvilket er det vigtigste for mig, siger franskmanden. 

Moussa Sissoko blev onsdag aften skiftet ind i Tottenhams Champions League-nederlag til AS Monaco og franskmanden forklarer, at disse kampe var blandt årsagerne til hans skifte:

– Jeg var i kontakt med Everton, men da først Tottenham kom på banen, var jeg ikke i tvivl. Det er en stor klub som spiller med i Champions League, så det var ikke et svært valg, slutter Moussa Sissoko. 

Annonce