Sir Alex Ferguson kan bestemme van Gaals skæbne
Meldinger søndag aften var, at Louis van Gaal ville få jule-kampene mod Stoke på Britannia Stadium og Chelsea på Old Trafford for at forsøge at genoplive et Manchester United-hold, der er tappet for selvtillid og har tabt de seneste tre kampe.
Derimod skriver spanske medier såvel som engelske medier, at José Mourinhos repræsentanter er igang med forhandlinger med Manchester United i et forsøg på at vende tilbage til fodboldverdenen efter han fik en fyreseddel af Chelsea i sidste uge.
Det at der ikke er meldt noget ud fra Manchester United giver en idé om, at Louis van Gaals position i klubben fortsat er under overvejelse, og nu skriver Sunday World, at Alex Ferguson og klubbens tidligere direktør David Gill er blevet en del af diskussionerne omkring klubbens næste skridt.
Ferguson og Gill holder begge af Mourinho, og selvom ældre skikkelser på Old Trafford såsom Sir Bobby Charlton var tilbageholdende omkring at give den kontroversielle portugiser jobbet tilbage i 2013, så kan det sagtens ske alligevel, melder Sunday World.