Sir Alex Ferguson i bedring: Udskrevet fra hospitalet
Hele den engelske fodboldverden gik i stå, da det for en lille måneds tiden siden blev kendt, at Sir Alex Ferguson var blevet indlagt på hospitalet efter en hjerneblødning. Det skete kun en uge efter, at skotten i fin form havde lykønsket Arsenals Arsene Wenger med sin store karriere i forbindelse med Uniteds kamp mod Arsenal.
Men nu er skotten ifølge avisen The Sun kommet sig så meget, at han er blevet udskrevet fra hospitalet. Han er nu hjemme hos familien, hvor der bliver taget sig af ham.
Og ifølge avisen, regner skotten med at komme sig fuldstændig efter hjerneblødningen. En kilde siger til avisen, at skotten håber snart at kunne se sit elskede United-hold igen:
– Prognosen ser ekstremt lovende ud og det er kun et spørgsmål om tid, før han er tilbage på stadion igen, siger kilden til The Sun.
Sir Alex Ferguson stod i spidsen for United i 27 år, og vandt Premier League imponerende 13 gange.