Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sir Alex Ferguson forhindrer nyt United-selvmål

Af Morten Jørgensen
11.12.2024 Kl. 11:22

Sir Alex Ferguson trådte til og sikrede sig, at Manchester Uniteds nye sportslige ledelse ikke tog en drastisk beslutning. 

For da den nye sportslige ledelse med Sir Jim Ratcliffe og Ineos i spidsen kom til, skulle der foretages ændringer. 

En af de ændringer, der kunne komme i spil var siddepladserne på Old Trafford til Sir Matt Busbys familie.

Den legendariske Manchester United-manager døde i 1994. Siden dengang har hans familie haft gratis sæsonkort til Old Trafford. 

Men ifølge Daily Mail var der henover sommeren et sammenbrud i kommunikationen vedrørende de sæsonkort. Her trådte Sir Alex Ferguson dog i karakter. 

Den tidligere manager for klubben tog kontakt til administrerende direktør Omar Berrada. Han ville sikre sig, at familien Busby beholdt deres sæsonkort. 

Det lykkedes for Ferguson, som sørgede for, at familien fortsat har gratis sæsonkort. Nu har de blot fået nye siddepladser på samme tribune. 

På den måde sikrede Ferguson også, at den nye sportslige ledelse ikke lavede et pr-mæssigt selvmål. Det skriver Manchester Evening News.

Selv blev Ferguson i efteråret opsagt i sin rolle som ambassadør for klubben. Dermed mister han efter denne sæson også en indtægt på knap 20 millioner kroner årligt. 

Læs også: Tidligere United-stortalent skifter til Superliga-klub

Den nye sportslige ledelse i klubben har også fyret omkring 250 andre ansatte. Derudover har de også sløjfet julefrokosten og droppede at uddele gratis billetter til FA Cup-finalen i maj.   

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce