Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sir Alex Ferguson afslører: Afviste tre engelske klubber inden United

Af Emil Plovgaard
18.10.2024 Kl. 12:28

Sir Alex Ferguson afslører nu, at han havde muligheden for at træne tre engelske klubber, inden han takkede ja til stillingen hos Manchester United.

Inden opholdet hos Manchester United skabte Ferguson et navn for sig selv hos skotske Aberdeen, med hvem han vandt tre hjemlige mesterskabet og UEFA Cup Winners Cup.

Læs også: Journalist: Ny United-signing foræres væk

United-jobbet blev hans i 1986. Det skulle blive til i alt 13 Premier League-titler og to Champions League-trofæer, inden han trak sig tilbage i 2013.

Tingene kunne dog være gået noget anderledes, afslører Sir Alex Ferguson nu selv. 

Ifølge skotten havde han nemlig tilbud fra Arsenal og Tottenham, ligesom også Wolves bød sig til tidligere i hans karriere.

– Jeg afviste Arsenal, Wolves og Tottenham.

– Jeg sagde (til bestyrelsesmedlem hos Aberdeen Dick Donald, red.), at tiden måske var inde til at lade mig gå, og han svarede ved at sige, at jeg ikke skulle tale til ham på den måde. Du bør kun tage til én klub; Manchester United. Jeg rykkede ikke på mig, før deres tilbud kom. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok derhen.

– Jeg vil sige, der var en masse bekymring forbundet med det. At rejse derned om morgenen sammen med Martin Edwards og advokat Maurice Watkins … jeg stillede en masse spørgsmål, og jeg fik ikke svar på dem alle, siger Ferguson til TNT Sports ifølge Sportbible.

Læs også: Godt nyt til United før Brentford-møde

I kølvandet på sin pension, har Sir Alex Ferguson fungeret som ambassadør for Manchester United. Hans stilling er dog blevet opsagt fra den kommende sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce