Sir Alex: Beckham troede, han var større
Sir Alex’ længe ventede selvbiografi er ved at være på gaden, men allerede nu bliver der lukket op for de mange episoder, som Ferguson har oplevet i sin lange karriere. Blandt andet fortæller han om, hvorfor Beckham var nødt til at forlade Manchester United
– Jeg så ham vokse op sammen med Giggs og Scholes. Men David var mere som en søn for mig. Jeg har intet imod ham. Jeg kan lide ham, og jeg synes han er fantastisk dreng. Men man skal aldrig overgive, det man er god til.
– David er den eneste spiller, som jeg har trænet, der gik efter at blive berømt. Det var hans mission at blive kendt udenfor banen. I Davids sidste sæson, var det tydeligt at hans arbejdsmoral var faldende, og vi hørte rygter om kontakt mellem hans lejr og Real Madrid.
Det var dengang en offentlig hemmelighed, at forholdet mellem Sir Alex og Beckham var dårligere end nogensinde før. Det hele kulminerede i den famøse “støvle-episode”, hvor Sir Alex, ved et uheld, ramte Beckham i ansigtet med en fodboldstøvle. Episoden fandt sted under en FA Cup kamp mod Arsenal i 2003, som United tabte 2-0.
– Det David gjorde galt, var at han nægtede at løbe hjem i opspillet til Arsenals 2-0 mål. Han jokkede bare hjem. Som altid, som tingene var dengang med David, var han ligeglad med min kritik, og vedkendte sig ikke sin fejl.
– Han var cirka 3,5 (12 fod, red.) fra mig. Der lå en bunke fodboldstøvler mellem os. David bandede af mig, og jeg gik mod ham, mens jeg lossede til en af støvlerne. Den ramte ham lige over øjet. Dagen efter kaldte jeg ham ind på mit kontor, og vi gennemgik kampen mod Arsenal. Han ville stadig ikke acceptere sin fejl. Han sad der bare uden at sige et ord. Ikke et eneste ord.
– Dagen efter var historien i alle aviser. Det hele blev blæst op. Det var i de dage, at jeg besluttede, at David var nødt til at forlade Old Trafford.
– Det David gjorde galt, var at han troede at han var større end Alex Ferguson. Du kan ikke have en spiller gående, der prøver at ødelægge omklædningsrummet. Som træner må du aldrig miste omklædningsrummet. David gik efter at vinde sympati fra fansene, men der er ingen tvivl om, at hans adfærd og måden han opførte sig på, var et angreb mod mig. Han måtte væk.