Sindssyg løn venter Darwin Nuñez
Darwin Nuñez forlader Liverpool for at skifte til Al-Hilal i Saudi Arabien, og med det skifte kommer en kæmpe lønstigning.
Hos Liverpool har angriberen fra Uruguay angiveligt tjent omtrent 1,2 millioner kroner om ugen de seneste tre år.
Det har placeret ham nogenlunde i midten af lønhierarkiet hos den engelske storklub.
Nu skal han så en tur til Al-Hilal, som har indgået en aftale med Liverpool om at købe ham for 396 millioner kroner.
Hos den saudiarabiske storklub har Darwin Nuñez indgået en treårig kontrakt, og den kommer til at indbringe ham rigtig mange penge.
For ifølge journalisten Alex Crook kommer frontløberen til at tjene lidt mere end 3,4 millioner kroner om ugen hos sin nye klub.
I løbet af hele kontraktperioden hos Al-Hilla vil Darwin Nuñez ende med at tjene mere end 530 millioner kroner.
Var han blevet hos Liverpool de kommende tre år i stedet, havde han tjent omtrent 185 millioner kroner i stedet.
Samtidig er der dog også den forskel, at der i England skal betales skat – det skal der ikke i Saudi Arabien, hvorfor skiftet til Al-Hilal er økonomisk meget indbringende.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















