Simeone stiller krav til Abramovich
Ledelsen i Chelsea kunne lørdag eftermiddag offentliggøre ansættelsen af Guus Hiddink efter fyringen af Jose Mourinho få dage tidligere.
Det er ikke planen, at Guus Hiddink skal stå i spidsen for The Blues i næste sæson, og derfor er Roman Abramovich gået på jagt efter en ny manager.
Ifølge Daily Telegraph står Pep Guardiola og Diego Simeone øverst på Chelsea-ejerens ønskeliste, men Roman Abramovich skal foretage ændringer ved klubbens transferstrategi, hvis han skal lokke Diego Simeone til Stamford Bridge.
Kilder tæt på Atletico Madrid-træneren har meddelt Daily Telegraph, at han er glad i den spanske hovedstadsklub og et skifte til Chelsea kan kun komme på tale, hvis argentinerens krav bliver opfyldt.
Chelsea-direktør, Michael Emenalo, spiller en afgørende rolle for klubbens transfers og vil også alene stå for transfers i det kommende transfervindue. Det skal dog ændres, hvis Diego Simeone skal til Stamford Bridge.
Daily Telegraph beretter, at Diego Simeone kræver at have det sidste ord, når det kommer til signings, og dette punkt er ikke til at forhandle. Det skyldes, at han ikke vil stå til regnskab for spillere som Papy Djilobodji og Michael Hector – to signings, som Jose Mourinho ikke havde indflydelse på.
Diego Simeone arbejder tæt med José Luis Caminero, der sportsdirektør i Atletico Madrid, men har den 45-årige argentiner det sidste ord, når det kommer til transfers, og det vil han ikke give op på.