Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Silvestre: Umtiti passer ikke ind i Manchester United

30.03.2019 Kl. 12:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Samuel Umtitis fremtid i FC Barcelona er meget uvis, da han i øjeblikket står bag Gerard Pique og Clement Lenglet i køen til spilletid, mens catalanerne også meldes interesseret i Matthijs de Ligt. 

På rygtebørsen er franskmanden blandt andre blevet kædet sammen med Manchester United, men spørger man den tidligere United-spiller Mikael Silvestre, vil det ikke være et godt match: 

– Manchester United er altid på udkig efter spillere med X-factor, men jeg ser ikke Samuel Umtiti som en Manchester United-spiller, udtaler Silvestre til us-bookies.com. 

– I min optik har Eric Bailly de kvaliteter, United har brug for i defensiven, men klubben er altid på jagt efter de bedste spillere, så det er svært at sige, hvem der kommer til. 

Samtidig mener Silvestre ikke, at Manchester United bør fokusere på at forstærke defensiven i sommerens transfervindue:

– Jeg mener, at fokus bør være på midtbanen, siger den tidligere forsvarsspiller. 

Umtiti har misset en stor del af sæsonen på grund af skadesproblemer og står kun noteret for ni ligakampe. 

Annonce