Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sikker Salah: "Jeg er den bedste i verden på min position"

Af Rasmus Leth
11.05.2022 Kl. 18:42
Liverpool-spilleren mener, at hans tal er det bedste bevis for postulatet.
Mohamed Salah har gang i en flot sæson for Liverpool, og som bevis for sine stærke præstationer modtog målmageren i slutningen af sidste måned prisen som årets FWA-fodboldspiller. 
 
I kølvandet på prisen har Salah sat ord på sin position blandt kollegerne. 
 
– Hvis du sammenligner mig med en spiller på min position, ikke kun på mit hold, men i verden, vil du opdage, at jeg er den bedste, har Salah ifølge GOAL sagt til beIN SPORTS.
 
– Jeg fokuserer altid på mit arbejde og gør mit bedste, og mine tal er det bedste bevis på mine ord. 
 
Salah har i indeværende sæson scoret 30 mål og assisteret 16 gange i 48 kampe for Liverpool. 
 
Med landsholdet har Salah i denne sæson tabt AFCON-finalen, hvor han samtidig ikke vil være at finde ved VM-slutrunden i Qatar til november. 
 
Med Liverpool har egypteren allerede vundet Carabao Cuppen. Desuden er Liverpool at finde i både FA Cup- og Champions League-finalen, mens kampen med Manchester City om det engelske mesterskab fortsætter. 
 

Annonce