Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Sikke en skændsel": Carragher revser dommeren i FCK-United

08.11.2023 Kl. 22:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jamie Carragher var langt fra imponeret over dommerens niveau i onsdagens vanvittige Champions League-opgør mellem F.C. København og Manchester United.

Den danske hovedstadsklub sikrede sig på dramatisk vis en 4-3-sejr, og her var flere kontroversielle beslutninger fra dommerteamet især i fokus undervejs i kampen – og også efter.

 

Erik ten Hags mandskab førte 2-0, lige indtil Marcus Rashford blev udvist. Da begyndte tingene for alvor – og meget hurtigt – at gå i den forkerte retning for De Røde Djævle.

Mohamed Elyounoussi reducerede, og bagefter kunne Diogo Goncalves udligne fra ellevemeterpletten.

En beslutning, der så var til Uniteds fordel, blev truffet, da de engelske gæster fik tildelt et straffespark.

Men akkurat, som man troede United kunne rejse hjem med point i bagagen, blev forestillingerne lavet om. Lukas Lerager og Roony Bardghij scorede to mål inden for tre minutter, og så kunne Jacob Neestrup og kompagni synge sejrssang i omklædningsrummet.

Netop kendelsen om Rashfords røde kort har skabt stor debat.

En af dem, som mener, at forseelsen ikke var til en udvisning, er Liverpool-legenden Jamie Carragher. Det gør han også opmærksom på via sin profil på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

– Det er på ingen måder et rødt kort til Rashford! Jeg hader disse gengivelser i slow-motion og stillbilleder, der får alt til at se 10 gange værre ud, skriver Carragher.

En kendelse gik dog også Manchester Uniteds vej, da Harry Maguire headede en bold ned på en FCK-spiller. I første omgang så det ud, som om, der ikke var meget at gøre, men i slow-motion så forseelsen straks værre ud, og så blev der dømt straffespark.

En kendelse, Carragher ligeledes var uenig i.

– Spillet er tabt! Få nu fjernet VAR, det er en skændsel, lød det i et andet opslag.

Nederlaget kommer ikke belejligt for United, der nu er at finde på sidstepladsen i sin Champions League-gruppe med et point op til både F.C. København og Galatasaray, der ligger henholdsvis nummer to og tre. Gruppens tophold, FC Bayern München, har desuden allerede sikret sig avancement qua onsdagens 2-1-sejr på hjemmebane over Galatasaray.

Ten Hags mandskab mangler at møde Galatasaray i Tyrkiet og Bayern München på hjemmebane.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. KARAKTERBOG: Vanvidskamp – FCK slår Manchester United

2. Negativ rekord: Manchester United i gigantisk nedtur

3. Kasper Hjulmands vilde drøm gik i opfyldelse

4. Rasmus Højlund slår rekord for Manchester United

5. Den første nogensinde: Højlund skrive historie

Annonce